Outlet tid

11. oktober 2018



Dagen startede med tidlig morgenmad. Vi skulle med bussen til Woodbury fra Lexington Ave. kl. 9.
Da vi sad i bussen tog det lige noget tid før vi kunne køre. Buschaufføren skulle lige have en bøde for at holde ulovligt. Og det var med stor diskussion med politimanden. Han råbte højt af ham til stor morskab for os i bussen. Men havde du talt sådan til politiet herhjemme så var det sgu gået helt galt. I skulle høre nogle gloser han brugte 😂😂

Det var begyndt at styrte ned. Ret så voldsomt.

Vi kom ud af Manhattan igennem Hell's Kitchen og igennem Lincoln Tunnel over til New Jersey. Det var så lige vores 11. stat. Vi krydsede statsgrænsen og var retur i New York.

Igennem regnen og 83 km. senere var vi ved Outlettet. Det regnede stadig meget. Rigtig øv nu hvor vi skulle gå fra butik til butik og shoppe.



Så vi købte en paraply. Ikke at den hjalp meget. Vi var hurtig meget våde.

Ud og ind af butikker. Vi løb ind i Anja og Danny og deres piger ( dem som vi besøgte forleden aften ) De havde lejet bil og kørt herop.

Jeg må sige at det ikke var det vilde vi så i butikkerne. Tror bedste butik var Mulberry 💓Men lidt fik vi da shoppet. Frokosten spiste vi en foodhall og kaffen kom fra Starbucks.



En del poser rigere og penge fattigere var det retur kl. 16.

Da vi landede på hotellet løb vi hurtigt op og smed poserne og tog tørt tøj på. Så gik vi alle ned til 5th. Ave. Det regnede ikke så meget mere. Vi skulle på souvenier shopping.





St. Patricks Cathedral



Der var et særligt skær i lysene her til aften på grund af regnen. Flot!

Aftensmaden blev indtaget på hotellet.

Vi kunne nu mærke alle kilometerne fra ugen. Benene bed lidt fra sig og især fødderne. Og Sabinas ryg var brugt helt op. Så vi lukkede ned for idag selv om klokken kun var 21.30.

I morgen skal vi suge det sidste ud af New York.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar